For mange er yogastillinger som the Crow eller et Head stand forbundet med store udfordringer. Disse kræver nemlig en mestring af balance, teknik og styrke, der tager tid og øvelse at opnå. Savasana er derimod ofte beskrevet som den letteste. Læs her hvorfor denne antagelse måske giver grund til genovervejelse.
Hvad er savasana?
Savasana, eller Shavasana, er en af de mest klassiske yogastillinger og næsten umulig at styre udenom, uanset hvilken yogatype der praktiseres.
Stillingen betyder ligstilling på sanskrit og udføres ved at ligge udstrakt på gulvet med lukkede øjne samt håndfladerne åbne og vendt mod himlen. Stillingen er fysisk afslappende og fungerer derfor ofte som afslutning eller afrunding på en yogatime, når kroppen er strukket godt igennem og er godt varm.
Af den grund anses den af mange også som den mindst udfordrende stilling, fordi den fysisk stiller helt andre krav end mere komplicerede stillinger som eksempelvis Kragen eller Klovnen. Men Savasana er udfordrende på et helt andet plan – nemlig det spirituelle og den mentale.
Hvorfor er Savasana svær?
Imens den fysiske udfordring i eksempelvis at lære at stå på hovedet kan være vanskelig, så findes der grundige vejledninger og teknikker til at lære metoden – selv for nybegyndere. Alle kan lære at indtage disse stillinger, da metoderne til at træne teknikken findes til alle begynderniveauer.
Sværere er det derimod at skabe spirituel og mental vejledning til at opnå den åbne, meditative tilstand, som Savasana tilbyder os. Den kan hverken måles eller dokumenteres på anden vis. Det er ganske enkelt en indre udvikling, som kun vi selv kan finde redskaberne til at træne.
Hvordan kan du øve dig i Savasana?
Det vigtigste element i at mestre Savasana er derfor at tillægge din mentale og spirituelle udvikling lige så meget værdi som den fysiske. Det kan du eksempelvis manifestere ved at prioritere Savasana som en fast del af din yoga rutine og lægge lige så meget energi og træning i denne del, som ved dine øvrige asanas.
Ligeledes kan du have glæde af at stimulere din mentale og spirituelle udvikling på andre måder, eksempelvis gennem traditionel meditation eller ved at arbejde med chakrahealing, krystaller eller mindfuldness i din hverdag.
Læs mere om disse metoder og bliv inspireret til hvordan du kan fortsætte din mentale og spirituelle udvikling på savasana.dk hvor du også kan handle redskaber der kan støtte dig på din rejse.