Bedste online yoga på dansk – YogaVivo, Yogastream TEST 2022

Jeg har tilbragt mange timer både i yogasalen og på min yogamåtte hjemme i stuen foran min tablet – både som yogalærer og som praktiserende yogi.

Og selvom jeg troede, at yogasalen sammen med rigtige mennesker, hvor man kan fornemme hinandens energi, var min klare favorit, så har jeg indset, at online yoga kan noget særligt!

I denne guide ser vi på de mest populære danske og udenlandske online yoga tjenester.

Vi fremhæver især to populære: Yogavivo og Yogastream.

De er rigtig gode valg til dig der gerne vil igang med yoga derhjemme – på dansk.

Reklame
Reklame

Indholdsfortegnelse

Yogastream
Yogavivo
Yoga International
Derfor skal du prøve online yoga
yogalogo

For alle os, der gerne vil have inspiration til vores egen yogapraksis, er online yoga virkelig bekvemt: det kan finde sted når som helst og hvor som helst.

Man kan vælge mellem et hav af online sessioner, og der er helt sikkert noget, der rammer dagens sindstilstand eller det, kroppen kalder på.

Hvis man har lyst til at nørde rundt med en yoga asana, så kan man få guidance og tips til lige præcis den stilling.

Man behøver ikke at tænke så meget over, om håret er sat, og man kan omgive sig med lige så mange stearinlys og duftende olier, som man har lyst til, ligesom der er let adgang til yndlingsteen, eller hvad man nu fylder i koppen. Man bestemmer alt selv ved online yoga.

Bedste online yoga på dansk

Herunder kommer et par oplevelser i de store online yoga-universer: YogaStream og YogaVivo.

Jeg baserer mine observationer på min egne oplevelser og det, jeg selv synes er vigtigt, nemlig Brugervenlighed, Udvalg & Funktionalitet, samt Kvalitet & Kompetencer.

Yogavivo

Tak YogaVivo, for introduktionsvideoen som poppede op første gang, jeg loggede ind.

En kort gennemgang af platformens funktioner og tilbud er super service for nye besøgende.

Den store ”Kom godt i gang”-knap giver også en high-five herfra, fordi den giver tre simple indgange til at finde de rigtige yoga-videoer.

Det store udvalg af videoer forekommer ret let at søge i, og for eksempel kan man søge efter fokus på specifikke dele af kroppen eller stemning.

Visuelt adskiller videobannerne sig lidt fra hinanden – det hjælper med fornemmelsen af at kunne finde rundt og genfinde det, man har set tidligere.

Til ønskelisten:

Vis ”Niveau” på alle video-bannere, for selv om der selvfølgelig kan filtreres efter Niveau, så kunne det alligevel være en god indikator, når man scroller igennem mange videoer.

Yogaforløb, der giver progression, og populære videoer er også forklaret under ”Kom godt i gang”, og det er nyttigt for nye brugere at få hjælp og gode anbefalinger til, hvordan man kan få mest ud af sit medlemskab.

"..Kan også anbefale yogavivo. Minder om yogastream med 14 dage gratis og masser af videoer, men langt langt mere overskuelig. Man kan vælge ca tid, niveau, yogastil, fokusområde etc. Luksus!.."

Udvalg og funktionalitet

Udvalget er overvældende – jeg får lyst til at lave yoga 24/7, fordi det hele præsenteres overskueligt og let tilgængeligt.

Hvis man er til fitness, så er det en bonus at kunne kombinere yoga med styrketræning ved hjælp af videoer i Fit & Move-sektionen.

Reklame
Reklame

Under Livestreams fandt jeg daglige sessioner, hvor de fleste var en del af et forløb. Det ville være topmotiverende for mange med en daglig live-yogaklasse og gerne lidt varierede temaer.

YogaVivos Madunivers er hyggeligt, og jeg blev da inspireret til en gang indisk daal efter yoga.

Men medmindre nogle videoer eller forløb henviser til opskrifterne, så virker det ”påklistret”, på samme måde som et boligindretnings-univers eller sprogkursus ville være. Relevansen kunne dog hurtigt skabes, hvis maduniverset for eksempel tog udgangspunkt i Ayuerveda.

På YogaVivo bloggen kan man læse spændende blogindlæg forfattet af underviserne, og her kunne man også sagtens gøre mere ud af at sammenkoble madindlæg med sundhed og yoga.

YogaVivo har erstattet en decideret webshop med en omfattende liste over medlemsrabatter, og jeg savner ikke shoppen her.

Så er der selvfølgelig den gode feature i YogaVivo-app’en, at der kan chromecastes til TVet hjemme i stuen, hvilket er nyttigt for mange.

"..Yogavivo har lavet en fantastisk streaming-tjeneste, som gør det muligt at dyrke yoga, lige når DU har tid til det, og til en månedlig pris som svarer til en enkelt yogatime på hold.."

Kvalitet og kompetencer

YogaVivo præsenterer toppen af poppen blandt undervisere fra det danske yogamiljø.

Er du øvet yogi, vil du vide, at navnene borger for kvaliteten og nogenlunde, hvad den enkelte underviser står for.

For opfattelsen af yoga sådan helt generelt, ville jeg dog ønske, der var mere variation blandt undervisere, når det gælder for eksempel alder og kropstype.

Nogle af dem, der vælger online yoga (bestemt ikke alle – der er mange grunde til at gå online), gør det måske, fordi de er bedre tilpas hjemme end i et yogastudio, og for dem kunne det være godt at opleve, at yoga er for alle, ved at se for eksempel ældre yoga-undervisere eller andre kropstyper blandt underviserne på YogaVivo.

I min bog får YogaVivo meget høje karakterer, fordi de har så megadygtige undervisere, og fordi jeg kunne finde rundt med det samme.

Yogastream

Mit førstehåndsindtryk af YogaStream er rigtig fint.

Det er hurtigt at bevæge sig rundt mellem de mange videoer, omkring 100 forløb, 30 temaer, osv., og alt ser enkelt og pænt ud.

Det samme beskriver YogaStream Shop, hvor der også køres efter enkelthedsprincippet, når det gælder udbud: hvis du er til farver og spræl, så skal du handle et andet sted, for her er toppe og tights i nedtonede farver og god kvalitet.

Det er skønt at se, at udvalget vises af modeller i alle størrelser.

Du kan købe en startpakke med det mest nødvendige yogaudstyr (dog synes jeg, der mangler en bolster/rullepølse i startpakken) og tre måneders adgang til online yoga – og yeah! Der kan betales med MobilePay.

Udvalg og funktionalitet

Som det første på YogaStream bliver jeg bedt om at besvare et par simple spørgsmål for at vurdere mit niveau, så jeg kan præsenteres for relevant indhold.

Det er godt med denne hjælp og de tilgængelige filtre.

Der er nemlig virkelig mange videoer at vælge mellem.

Som helt ny bruger kan det enorme udvalg måske virke overvældende, og hvis man ikke har helt styr på stilarter, så kan det være svært at navigere hen mod det, der kunne være spændende.

Måske kunne vejen til afsnittet om Yogastilarter skiltes bedre, for det vil være en velkommen hjælp for grønne yogier, og også for de mere erfarne som ikke altid har styr på forskellene mellem bowspring, strala og yolates.

Det kan også være en god ide at bruge video-playlisterne med anbefalinger, eller også kan en fler-dages challenge være en let tilgang, hvor man guides gennem flere yogaklasser eller sekvenser.

Der er ugentlige livestreaming yogaklasser, hvor man kan chatte og stille spørgsmål til underviseren efterfølgende.

Jeg kunne godt tænke mig flere live-streamede yogaklasser, fordi live-undervisning kan virke mere motiverende og forpligtende for mange, og det kan man altså også have brug for. En enkelt live session om ugen i en corona-stille periode er ikke meget.

Til gengæld bliver man som medlem mindet om livestreaming per mail eller via YogaStream app’en, og det er en fin reminder-funktion.

Som midaldrende kvinde med langt hår kan jeg nemt finde en underviser at spejle mig i.

Med hele 20% mandlige undervisere står det heller ikke helt så galt til med kønsdiversiteten!

Det ville være superfint at forsøge at få endnu flere forskellige kroppe og aldre ind i undervisningskorpset for endnu bredere appel.

Kvalitet og kompetencer

Underviserne fremstår kompetente og ”godt tilpas” foran kameraet. Afslappede undervisere guider bedst, og jeg synes generelt, at både faglighed og udstråling er høj.

Lyd og billedkvalitet er fin i de sessioner, jeg har deltaget i, og især lyden er afgørende for, om jeg giver mig hen til yogaen.

Ofte dyrker vi yoga med lukkede øjne, og underviserens stemme bliver således vores eneste pejlemærke.

En del instruktører taler engelsk, og det er også ok, men som sidebemærkning så kan man jo finde tusindvis af engelsksprogede yogavideoer på Youtube, så det underminerer nogle af fordelene ved et dansk yogaunivers.

Alt i alt er YogaStream et godt og let tilgængeligt online yoga-univers med stort udvalg for dig, der gerne vil have inspiration til din praksis hjemme i stuen.

Andre populære udbydere af online yoga på dansk

Cathrine Yoga

https://cathrineyoga.dk/online-yoga/

Cathrine Yoga er et af Danmarks største yoga univers med mere end 100.000 månedlige brugere.

Kvinden bag hedder Cathrine Kofoed og har en masse spændende på programmet. 

I tillæg til Yogaklubben, som deres online program hedder, arrangerer hun også yoga rejser og retreats i Danmark og udlandet, blandt andet til eksotiske destinationer som Bali, Zansibar og Sri Lanka. Cathrine tilbyder også en uddannelse som yogalærer under Cathrine Yoga Academy.

Yogaklubben er et online univers med 100+ yoga og meditations videoer. Her kan du søge efter den rigtige yoga video efter varighed, niveau, stil, tema og udstyr.

Det koster 149kr pr. måned at blive medlem og du kan spare op til 44% på et årsmedlemskab. 

Det fremgår ikke på hjemmesiden om der er livestreams.

DoYoga

https://doyoga.dk/online-yoga-1/

DoYoga er et københavnsk yogastudie, der drives af ejeren Anna-Sophia og ligger på fine placeringer i Store Kongensgade og Vesterbrogade. 

Yogastudiet har et af Danmarks billigste yogamedlemskaber, i hvert fald ifølge dem selv, og har desuden et online yoga tilbud med over 100 videoer.

Medlemskabet koster 89kr og giver adgang til alle videoer og også de “mange ugentlige live-stream timer”.

Ro Yoga

https://royoga.dk/

Ro Yoga drives af Simone på 29 år, der er uddannet yogalærer fra eksotiske Bali (Zuna Yoga). 

Simone beskriver sin undervisningsstil som: “..min undervisningsstil er en blanding af stærke, dynamiske flows, dybe stræk, legende elementer, og fokus på alignment…”

Ro Yoga er et yogaunivers med 200+ videoer og 2 månedlige live yoga streams, samt mulighed for personlig forløb med Simone. Der er desuden en Facebook gruppe for medlemmerne.

Det månedlige medlemskab koster 129kr om måneden med mulighed for rabat ved køb med årsmedlemskab.

YamYam

https://yamyam.dk/online-yoga/

YamYam er et yoga studie med base i Køge, der desuden har flere forskellige slags forløb og et online yoga univers.

YamYam er stiftet af Karina Bargholz og har en række andre yoga undervisere, som citat “..alle er veluddannede og erfarne..”

Med YamYam online yoga kan du blandt andet dyrke almindelige yogaklasser, samt afspænding og meditator og minfullness.

Prisen begynder ved 99kr om måneden.

Yogamo

https://www.yogamo-online.dk/

Yogamo er et online yoga univers med base i Samsø. 

Her kan du træne yoga sammen med yogalærer Anette Meldgaard, der har undervist i yoga, meditiation og afspænding siden 2008.

Anette beskriver på Yogamo at hendes yoga har fokus på balance, intuition og flows.

Yogamo har 12 serier med yoga øvelser og temaer og i tillæg kommer der hver onsdag en ny video til.

Prisen begynder ved 140kr om måneden med rabat for årsmedlemskab.

Andre populære udbydere af online yoga på engelsk

Markedet for online yoga er kæmpestort på engelsk og der findes et enormt udvalg. Her har vi fundet et par af de mest populære.

Eckhart Yoga

https://www.ekhartyoga.com/

Eckhart Yoga er et britisk online yoga program, der er et af de største i hele verden med et enormt udvalg på over 3800+ videoer og masser af funktionalitet. Det er et stort community med meget dygtige yogalærere, der gerne svarer på spørgsmål. En fordel er at du kan prøve gratis i 14 dage.

Hello Yoga

https://www.helloyoga.com/

Hello Yoga er et anderledes online yoga concept, hvor man køber credits der så kan bruges til online kurser 1-til-1. Du ser altså ikke video, men køber adgang til faktiske yoga instruktører på nettet. Der er instruktører fra hele verden, så muligheden for at få nye vinkler og inspiration er virkelig til stede.

Yoga International

https://yogainternational.com/

Yoga International er en anden stor udbyder af online yoga, denne gang fra USA. Også her kan du se tusindvis af timers yoga med dygtige instruktører fra hele verden. Yoga International er meget mere end bare video, der er guides og tests og et stort community.