Yin Yoga – øvelser og stillinger

Hvad er Yin Yoga?

Nogle beskriver Yin Yoga som en opdagelsesrejse gennem krop, sind og følelser.

Det kan være, du sætter pris på langsommeligheden i de dybe stræk.

Måske lægger du mest vægt på den smidighed, der arbejdes ind i bindevævet, eller måske nyder du den fulde pakke af ro, lækre, lange stræk og tilstanden af bliss, du kan nå med en dejlig yin-praksis.

Yin er temmelig ny som yogaform, men er baseret på en kombination af visdom fra Taoisme, kinesisk medicin (meridianlæren) og akupunktur, og den indiske yogafilosofi, som du måske kender fra Hatha Yoga.

Du kender nok det taoistiske tegn Yin/Yang, der beskriver livsenergien Chi. Den kølige, feminine yin og den varme, maskuline yang flyder i kroppens meridianbaner, og når meridianbanerne er i balance, så er kroppen i balance, og dermed fungerer krop og sind optimalt.

Det hele hænger sammen.

Reklame
Reklame

Hvad er Yin Yoga godt for?

I Yin Yogaen påvirker vi meridianerne ved fx at lave et stræk på en meridianbane eller ved at mobilisere et organ ved at presse det sammen.

En anden indgang til Yin Yoga er påvirkningen af bindevævet, fascia, der som en tynd hinde holder muskler, sener, knogler og organer sammen.

Som udgangspunkt er bindevæv elastisk og kan strække sig efter dine bevægelser, men hvis man ikke bevæger sig så meget eller mest i fastlåste mønstre, så mindskes blodgennemstrømningen, og bindevævet bliver sejt og stramt.

Det kan hos nogle medføre smerter, mens det for andre måske mere handler om en følelse af manglende mobilitet eller en usmidig krop.

Yin Yogaen inviterer til at være længere tid i de enkelt stræk, typisk 3-5 minutter, så der skabes blodgennemstrømning, løsnes spændinger, sommetider oplever man smertelindring og bedre ledmobilitet, og bindevævet bliver blødt og smidiggjort.

Samtidig vil du ofte bemærke, hvordan det parasympatiske nervesystem (kroppens ”bremse”) efter lidt tid aktiveres med Yin Yoga og måske dæmper uro i kroppen eller i sindet og giver dig afspænding og en følelse af mindfulness.

Hatha Yoga øvelser og stillinger

Helt afhængig af tilgang og tema for din yin-praksis, vil du møde forskellige Yin Yoga-stillinger, hvor langt de fleste foregår siddende eller liggende og typisk er orienteret omkring hofter og rygsøjle.

Reklame
Reklame

Nogle ”klassiske” yoga-stillinger er ”Sommerfuglen” og ”Happy Baby”, der begge foregår på ryggen og giver nogle skønne stræk fx i hofteleddet.

Nogle af mine personlige favoritter er den siddende ”Caterpillar” med benene strakt frem og rygsøjlen rundet eller en maveliggende ”Halv frø” kombineret med ”Sfinxen”, som er virkelig skøn for både hofte og ryg.

 

Hvilken yogamåtte er bedst til Yin Yoga?

En Yin Yoga-praksis foregår bedst i rolige, lune omgivelser, og tit bruger vi en masse props til at understøtte kroppen, så vi kan være længere tid i hver øvelse.

Udover nogle gode tæpper, et par yogablokke, et bælte, en øjenpude og måske en bolster (”rullepølse”-pude), så har du også brug for en god yogamåtte.

Det er svært at holde balancen i stående stillinger på en tyk yogamåtte, men da du typisk er siddende eller liggende i yin-stræk, så fyr op for tykkelsen på Yin Yoga-måtten, så du er behageligt understøttet – og til fulde kan nyde din Yin Yoga-opdagelsesrejse gennem kroppen.

Prøv Yogavivo gratis i 30 dage

Prøv online yoga hos Yogavivo, gratis i 30 dage.

Eller læs anmeldelsen her.

Søg på siden