Hot Yoga – øvelser og stillinger

Hvad er Hot Yoga?

Der findes forskellige former for yoga, og mange bygger på den traditionelle Hatha Yoga, hvor vi arbejder med fysiske stillinger (asanas) på at skabe balance mellem modsætninger og derved opnå harmoni i krop og sind.

Har du dyrket yoga i Indien, så ved du, hvordan omgivelser og varme påvirker din krop – måske på en behagelig, blødgørende måde, eller måske kæmper du med de høje temperaturer, der for nogle kan virke næsten stressende for kroppen.

Hot Yoga er en energisk yogaform, der finder sted i et varmt lokale – i et forsøg på at genskabe en autentisk, indisk atmosfære. Selve yogastillingerne er typisk baseret på Hatha Yoga, hvor vi øger både vores mentale og fysiske styrke, balance og smidighed. 

Nogle synes, Hot Yoga er en hård træningsform, der stiller høje krav til udholdenhed (Tapas – der betyder dedikation, viljestyrke og udholdenhed på Sanskrit), fordi det er så varmt. Mens dem, der er glade for Hot Yoga finder roen i varmen. Uanset hvad, så skal du som nybegynder nok være klar til at give kroppen mulighed for at vænne sig til Hot Yoga over nogle gange. 

Hvad er Hot Yoga godt for?

De 37-40 grader i lokalet vil hjælpe med at stimulere blodgennemstrømningen i kroppen og blødgøre muskler, led og bindevæv, så du får en fornemmelse af at kroppen bliver mere smidig.

Du vil efter noget tilvænning måske få oplevelsen af, at du kan komme dybere ned og længere ud i dine yoga asanas (de fysiske stillinger).

En høj luftfugtighed i lokalet vil også fremme kroppens evne til at svede og afgive affaldsstoffer. Det er såmænd ikke (som mange tror), fordi man forbrænder flere kalorier.

Sved er kroppens måde at køle sig selv ned på, og du skal være opmærksom på, at når du sveder til Hot Yoga, så mister du meget væske. Det skal du sørge for at få rettet op på, både i timerne op til og efter din yoga-klasse.

Hot Yoga stillinger

Når man taler om Hot Yoga, er man næsten nødt til at nævne det beslægtede Bikram, som er en særdeles omtalt (ikke udelukkende positivt på grund af den kontroversielle grundlægger) form for Hot Yoga, der typisk finder sted i et endnu varmere lokale, og som består af 26 faste øvelser, der gentages i løbet af 90 minutter.

Almindelig Hot Yoga er noget blidere end Bikram, og her møder du de klassiske stående, siddende og liggende yoga asanas, der er kendte fra Hatha Yoga – men hvor du altså kan forvente at komme længere ud og dybere ned, end du er vant til.

Hvilken yogamåtte er bedst til Hot Yoga?

I mange yogastudier kan man låne yogamåtter, men lige præcis til Hot Yoga foretrækker de fleste at bruge deres egen.

Varme og luftfugtighed gør Hot Yoga til en sveddryppende fornøjelse, og derfor er det utrolig vigtigt at finde en skridsikker (anti-slip) yogamåtte. Og meget gerne en der kan absorbere sved og lugt, og så skal den være nem at gøre ren.

Jeg vil anbefale, at du ikke køber den dyreste yogamåtte til Hot Yoga, fordi den bliver slidt hurtigere og skal vaskes og tørres oftere. Til gengæld så får du sandsynligvis brug for mikrofiber yoga håndklæder.

Efterårstilbud på Online Yoga
Søg på siden
Populære artikler
Følg os

Læs mere

Måske er du også interesseret i: